Sponsored by
|
|
|
|
|
|
|
Skagen, helt oppe på toppen af Danmark, er navnet på det lille stykke land som ligger omkranset af det milde Kattegat og det mere vilde Vesterhav.
På Grenen er de to have som brydes en forunderlig oplevelse, men også den storslåede natur karakteriseret af de vidtstrakte hede arealer og klitter omkranset af de to have er fantastisk. Derudover er Skagen det sted i Danmark som har flest solskinstimer og noget af det første man bemærker er det vidunderlige stærke lys der stråler over hele området. Skagen ligger i lysets land og her kan du bogstaveligt talt opleve oceanet af lys mellem himmel og hav.
Det er ikke nogen overraskelse, at Skagen har tiltrukket turister siden midten af 1800 ej heller at mange kunsterne valgte denne oase som deres base. Byen er stadig mest kendt for skagensmalerne fra Skagens ”guldalder”, hvis malerier ses til salg på adskillige store auktionshuse både i Danmark og i resten af verden. I Skagen kan du beundre værker af skagensmalerne i deres eget miljø, ikke kun på Skagens Museum som rummer en overdådig samling af malerier, men du kan også besøge de berømte maleres huse, hvor bl.a. Ancher og Drachmann levede i slutningen af forrige århundrede.
Skagen har dog meget mere at tilbyde og kan fint bruges som udgangspunkt for en opdagelsesrejse i hele regionen i Nordjylland. Skagen er en lille og idyllisk by, som lever i fuld harmoni med den uspolerede natur omkring, og den udsøgte romantiske stil med små gul malede huse med røde tegltag, hvorpå der er malet hvide borter er blevet og bliver fortsat vedligeholdt.
Kultur og natur går hånd i hånd her og besøgende som gerne vil holde en aktiv ferie, vil finde mange muligheder. Udover de lange strandstrækninger, som i sig selv indbyder til lange gåture eller badeaktivitet , er der spændende cykelruter, ridning og ikke mindst vandreture i de store klitplantager plantet i slutningen af 1800 tallet.
Find dit hotel i Skagen
Besøg Skagens Museum og se Skagensmalerne
Hent mere oplysninger fra Skagens Turistbureau
|